Musiksoftware

{{amount}} Produkter
Henter produkter
FRI FRAGT {{ discountPercentage | number: 0 }}%
{{product.Title}}
{{discount}},- {{language.iso == 'SE' ? 'SEK' : 'DKK'}}
{{product.DeliveryTimeText.split('→')[0]}} Hent i butik Varen er udsolgt

Musiksoftware

Idag foregår en stor del af musikproduktion på computer og selvom vintage lydudstyr fra de store musikstudiers guldalder stadig er i høj kurs, må man konstatere, at computeren er kommet for at blive - også i forbindelse med musik. Der er mange sammenhænge, hvor musiksoftware kan komme til sin ret. Det kan både være live på scenen, hvor musiksoftware som Ableton Live kan bruges til afvikle backing tracks eller live loops fra en midi keyboard. Ableton bruges også i studiet, hvor der også er mange andre musik programmer at vælge imellem. Et program, du bruger til at indspille og mixe musik i, kaldes en DAW - kort for digital audio workstation. Her kan du optage spor af audio og redigere dem samt tilføje effekter som EQ, compression eller distortion. Faktisk kan en DAW klare hele processen fra indspilning til mastering af musikken. Populære DAWs er fx Presonus Studio One og FL Studio, hvor Studio One er godt til at arbejde med både store indspilninger og elektronisk musik er FL Studio især udviklet til at producere elektronisk musik i.

Kom godt i gang

De fleste DAWs lader kommer i flere versioner, så du har mulighed for at starte ud med en billigere version og derefter udvide efterhånden som du får brug for større funktionalitet. Forskellen på versionerne gælder både selve funktionaliteten i musikprogrammet - det kan fx være antallet af mulige audio spor - men også hvor mange plug-ins, der følger med. Et plug-in er en effekt der indsættes på audio sporet. Der er et utal af plug-ins, som spænder fra equalizere til auto-tune og jo større version af din DAW, du køber, jo større plug-in pakke får du også med. Udover normale effekt plugins, findes der også en stor gruppe af virtuelle instrumenter. Dette kan fx være samplinger af akustisk instrumenter såsom klaverer, analoge synths, strenge instrumenter mm. eller det kan være rent virtuelle instrumenter, som slet ikke vil kunne eksistere i 'den virkelige verden'.

Udover de plug-ins, der følger med programmet, findes der også mange tredie parts plug-ins, som kan bruges i din DAW. På denne måde kan du med tiden skræddersy din DAW til at have præcist de effekter og instrumenter, som du har brug for i dine produktioner.

Mange typer software

Udover de normale DAWs findes der også musiksoftware, der nærmere kan klassificeres som sequencer software. Det er f.eks. software og Reason Studios, hvor du opbygger et virtuelt 'rack' med instrumenter og effekter, som du styrer fra en sequencer. En anden type produkter, du vil finde, er såkaldte sample packs. Her har producenten samlet en række samples, som du kan bruge i dine produktioner. Det kan spænde bredt fra trommesæt til andre akustisk instrumenter eller måske naturlyde. Mange producenter giver studierabat på musiksoftware, hvis du går på en videregående uddannelse og det er som sagt muligt at købe opgraderinger til musiksoftware, hvis du er starter med en billigere version.